Dødstrusler, hærværk etc. i en faglig konflikt – og da sandelig i det hele taget – er totalt uacceptabelt.
På den anden side så undrer jeg mig alligevel lidt over, at Poul Erik Skov Christensen fisker efter sympati af en slags, efter han har modtaget trusler om brandbomber mod sit eget hus. Det kræver i hvert fald et sæt ordentlige nosser, alt taget i betragtning.
For hvordan var det nu lige det var, da restauratøren fra Vejlegaarden modtog ni breve med dødstrusler, det sidste indeholdende en skarp 9mm patron? Der mindes jeg ikke megen sympati med Amin fra PESCs side, nærmest tværtimod.
Og dette indlæg handler IKKE om Vejlegaarden og konflikten i det hele taget, bare om PESCs personlige kvaliteter, eller mangel på samme.