Jo Kim, men …

Der er vist ingen, der betvivler, at nogle af de anholdte under COP15 var ude på ballade.

Det store spørgsmål er så, om det berettiger, at man anholder omkring 1000 mennesker én bloc bare fordi man kan?

Og kan politiet retfærdiggøre anholdelser ved post factum at researche de anholdtes baggrund? Og berettiger det faktum, at man er uenig med magten, og fremfører sin uenighed bevæbnet med en guitar, til, at man skal anholdes?

Jeg er måske uenig i det, du siger, men jeg skal forsvare indtil døden, din ret til at sige det … eller?

Posted in Uncategorized | 1 Comment

Nonbo

Båthorn.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jægerkorpset

Politikere rådvilde om handlingslammet Jægerkorps

Prønulieåhørhær: Danske elitestyrker er på det personlige plan mindst lige så gode som alle andre landes ditto – og deres personlige- og gruppeudrusting ligeså.

Men for at gennemføre en aktion som den i Somalia, hvor to gidsler blev befriet, så kræver det mere end bare dét. Man sidder ikke på morgenmødet og beslutter sig for spontant at flyve til Somalia for at se, om ikke man kan befri et par gidsler.

Det hele står egentlig i artiklen fra bt.dk, men: Der går rigtig meget planlægning forud, og basis for det hele er indhentning af efterretninger. Fra satellitfotos, fra luftfotos (fra droner) og fra SIGINT, der kan stamme fra både satellitter, droner og bemandede fly. Foruden givetvis også fra godt gammeldags efterretningsarbejde i marken.

Hele det high-tech setup, der gør USA i stand til at planlægge en operation som den nyligt overståede, det besidder Danmark ikke, og vi kommer heller aldrig nogensinde til at gøre det.

Forestiller nogen sig i ramme alvor, at vi skal operere vores egne spionsatellitter? Droner måske, men helt ærligt: Satellitter? Nej vel?

Det bedste vi kan håbe på er, at vi kan låne tid på USAs satellitter, hvis det er vigtigt nok – men jeg har en fornemmelse af, at så skal det være rigtig meget vigtigt.

Dertil kommer så det rent logistiske. Helikoptere (som vi ikke har p.t., men som vi nu nok har om nogle år) er i sig selv ikke nok, de skal også have et sted at operere fra – igen er vi afhængige af, at USA velvilligt stiller baser til rådighed, hvis det er. Medmindre vi vil sende to fregatter af Ivar Huitfeldt-klassen afsted for at støtte Absalon/Esbern Snare med landings- og hangarkapacitet, mens en operation står på (og så kan man jo fundere over, om ikke nogen lugter lunten, hvis det sker.) Foruden luftstøtte, mens operationen står på.

Den korte version: Vi kommer aldrig nogensinde til at besidde kapaciteten til at planlægge og gennemføre sådan en operation på egen hånd i et land som Somalia. Længere er den ikke, og derfor behøver politikerne ikke være rådvilde.

De kan bare glemme det, og så spørge USA om hjælp hvis det er.

Posted in Uncategorized | 3 Comments

Futtog

Politiet om klimadom: Vi er ærgerlige

[...]

»Under COP15 ønskede Københavns Politi at beskytte den grundlovssikrede ret til at demonstrere, og det gjorde vi ved at forhindre en hård kerne i at ødelægge det for de mange, der på fredelig, demokratisk og lovlig vis ville ytre sig«, siger han i pressemeddelelsen.

»Hvis jeg skal sammenfatte Østre Landsrets dom, så siger den, at vi handlede rigtigt i situationen ved at gribe håndfast ind, men at vi skulle have gjort det anderledes og bedre. Det vil vi lære af«.

Jacob Mchangama har vist sagt det, så præcist som det kan siges (nogenlunde ordret citeret efter hukommelsen:

At anholde 1000 mennesker for at sikre deres grundlovssikrede ret til at forsamles og demonstrere … det er jo absurd.

(Kortere politiet: We had to destroy the village in order to save it)

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Øøøøh … ?

Ministeriet for Livsanskuelser … say what?

Kirkeministeriet er jo for pokker lige netop dét, ministeriet for den danske folkekirke. Det er ikke et religionsministerium, det er rent administrativt; i forhold til den danske folkekirke (plus lidt ekstra administration.)

Så hvad man skal blande andre religioner og livsanskuelser ind i ministeriets navn for, det fatter jeg hat af. Skal kirkerne så også døbes om at til at være “Huse hvor folk, der følger en gammel dansk livsanskuelse, kan mødes med ligesindede og dyrke denne?”

Hvis SF har et problem med, at fx fødsels- og dødsregistrering samt godkendelse af trossamfund til at forestå vielser, så de er officielle og har juridisk gyldighed, ligger under folkekirken og Kirkeministeriet, så flyt da de ting over til folkeregistrene hhv Indenrigsministeriet. Eller tag tyren ved hornene og foreslå folkekirken skilt fra staten; i det tilfælde vil et nyt navn til ministeriet give en vis mening … men alligevel. Ministeriet for Livsanskuelser?

Jeez.

Posted in Uncategorized | 2 Comments

Så kom der da noget godt ud af Obama

Obama stopper (i første omgang) tjæresands-pipeline.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Gitmo

I går var så Gitmos første runde fødselsdag – 10 år. Man kan kun håbe, at det bliver den sidste.

Selv om man selvfølgelig kan frygte det værste; Obama har haft 3 år nu, og er ikke kommet sådan rigtigt ud over rampen med hensyn til at få afviklet fangelejren på Cuba. Så hvorfor man skal tro, at han får det gjort i den kommende tid, hvis han genvinder præsidentposten – eller man skal tro, at en Mitt Romney får det gjort, skulle han vinde – det svæver noget hen i det uvisse.

Hvorom alting er, Gitmo er en juridisk og konventionsmæssig perversion i uskøn forening med USAs selvopfundne begreb “ulovlige kombattanter”.

Genevekonventionerne levner forbavsende lidt plads til den opfindelse, for nu ikke at sige slet ikke nogen.

Enten er man kombattant – og så er man beskyttet af reglerne der omhandler krigsfanger: Det er den 3. Genevekonvention.

Eller også er man civilist, og så er man beskyttet af reglerne i den 4. Genevekonvention. Hvilket i parentes bemærket ikke betyder, at man er home free og bare kan gøre, som man har lyst til – man kan stadig retsforfølges efter alle kunstens regler, men det skal ske efter gældende lov. Hvilket i hjemlig henseende ville betyde, at man ville være beskyttet af Retsplejelovens bestemmelser i henhold til at sikre en sigtets rettigheder.

Der findes ikke nogen mellemvej i Genevekonventionerne, og hvis USA har et problem med det, så burde man tone ren røv at trutte i og “deratificere” konventionerne (og jo, USA har ratificeret samtlige 4 Genevekonventioner – til gengæld har USA aldrig ratificeret tillægsprotokollerne til konventionerne, landet er “kun” medunderskriver” på dem. Hvilket det i øvrigt var Reagan-regeringen, der stod bag.)

Så langt burde Obama kunne ræsonere, men se om det sker?

Posted in Uncategorized | 4 Comments

Nååårrrrhhh …

Giv dem et kram, send gode tanker til dem. De har det hårdt …

Wall Street Employee: ‘Compensation Never Really Going To Come Back’

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Multimedielicens

Når jeg nu er tvangsudskrevet til at betale en mindre formue, fordi jeg har en bredbåndsforbindelse (er det +256 kbit, der definerer bredbånd?), kan jeg så forlange af DR, at de kraftforhelvede da skal stille serverkapacitet til rådighed for verden, så jeg kan se DRs programmer på nettet i deres fulde udstrækning og uden afbrydelser?

Ellers skal jeg finde mig i, at jeg ikke kan se meget mere end (max.) 2 minutter ad gangen, når de sender noget, der er bare den mindste smule populært, hvorefter jeg skal reloade DR Live Nu og så se (max.) 2 minutter mere, efter jeg har ventet 1-2-3-4  minutter på, at DRs player rebufferer?

Jeg kender godt svaret: Selvfølgelig kan jeg ikke forlange noget som helst af DR for den licens, jeg betaler – jeg skal bare betale og smile imens; lige meget hvor lousy det produkt, jeg betaler for, end måtte være.

For det står jo i loven, at jeg ikke kan melde mig ud.

Posted in Uncategorized | 3 Comments

Glasur er tæoisternes foretrukne våben

http://www.thebostonchannel.com/news/30062442/detail.html

Ingen cupcakes på flyet. Nogen kunne jo bygge en bombe med glasuren …

Læs også kommentarerne hos Bruce Schneier.

Posted in Uncategorized | Leave a comment